Om os
Metakognitivt Center Danmark er en del af Tricas Psykologerne.
Hos os gør vi os umage for, at du bliver mødt med hjemlig og hyggelig atmosfære, når du kommer ind på klinikken. Der skal helst være plads og rum til, at du lige har muligheden for at lade roen falde på dig, inden du skal tale med psykologen. Vi tror, vi kan hjælpe dig bedst, hvis du føler dig godt tilpas på klinikken.
Det kan godt være en overvindelse første gang, du skal ind ad døren hos en psykolog. Det ved vi, og vi gør, hvad vi kan for at tage toppen af nervøsiteten. Nervøsiteten bliver glemt, eller i hvert fald til at holde ud, når samtalen kommer godt i gang. Og husk: det er vores opgave at stille spørgsmålene.
Hos en psykolog er det helt ok at have et problem. Vi forventer ikke, du selv har et løsningsforslag. Du skal bare dukke op. Resten finder vi ud af i fællesskab.